Jeg har indtil nu bare gået og troet at en kalender var en kalender – det var sådan cirka kun motiverne der ændrede sig fra kalender til kalender, og så måske størrelse (Måske det ville hjælpe hvis jeg også lige fortalte at det handler om de flade kalendere man kan ophænge?!).

Men denne tur i Sø- og Handelsretten skulle da godt nok ændre min opfattelse!

Sagen som skulle finde sted den 26 oktober handlede om at EJ Reklame er blevet anklaget af Forlaget Fortuna at have krænket deres patent på deres ”flap” på deres produkt – altså familie ophængskalendere.

Da retssagen først rigtig kommer i gang er der meget ping pong frem og tilbage, og sagsøgers advokat er yderst dygtigt til at finde en masse punkter og påstande som gjorde at man som ”tilskuere” blev overbevist om at der var sket en krænkelse.

Sagsøgtes advokat får selvfølgelig også lov til at tale deres sag og han hiver en masse kalendere frem – vist nok for at påvise at det system som der er på den ”flap” er blevet krænket af så mange andre, eller også var det noget de kaldte bloksystemet – En ting er sikkert en kalender kommer aldrig til at interessere mig så meget, og nu var sagsøgers advokat i en væsentlig større grad bedre, hvilket gjorde at man ikke rigtig fik fat i sagsøgtes pointe. Og det samme gjaldt afhøringerne af de to direktører fra forlagene.

Det korte af det lange er, at sagsøger forlangte betaling af vederlag og sagens omkostninger. Og det er fordi der rent faktisk inden denne retssag har været en forligsforhandling, hvor parterne også blev enige om at der var sket en krænkelse i forhold til flappen og stoppede derefter rent faktisk sin produktion. Man kunne dog ikke blive enige om vederlagets størrelse og dermed er denne sag endt i retten, i det man så har bedt dommeren om at tage stilling til dette, og hvem der skal betale sagsomkostningerne.

Efter en masse tid frem og tilbage og en frokostpause og både at sagsøger og sagsøgte har procedueret ender sagen med at sagsøgte skal betale vederlag og sagens omkostninger.