| Rejseholdet |
|
|
| Studieliv |
| Skrevet af Mads Eriksen |
|
FEJ’s Rejsehold
Rejseholdet er et lille udvalg under FEJ, der står for at arrangere en årlig studietur, for Ha(Jur.)- og Cand.Merc.Jur-studerende. Det overordnede formål med en studieturen er for det første, at synliggøre erhvervsjuristerne, men også generelt at skabe opmærksomhed omkring de muligheder der er i en Cand.merc.jur-graduate. Ligeledes ønsker vi at deltagerne på turen får mulighed for at opleve de kulturelle, såvel som de erhvervsmæssige, forskelle der er på at drive virksomhed på henholdsvis det danske og det udenlandske marked. De sidste 3 år er turen gået til Indien, Brasilien og Thailand. I år går turen til Kina, nærmere betegnet Shanghai og Beijing, fra d. 15/2 – 29/2 2012. Her skal vi ud og besøge virksomheder, både danske og udenlandske. Derudover arbejder vi også på at komme ud og besøge den danske ambassade, samt et kinesisk universitet, der læser jura eller økonomi. Ud over at holde styr på 30 uregerlige studerende der bliver sluppet løs i det store udland, bruger Rejseholdet meget tid på planlægning af alt det praktiske, samt legatsøgninger for at gøre turen så økonomisk overkommelig, som muligt for de deltagende.
Turen er for alle deltagere en unik måde at møde andre studerende på, hvorfor den interårgangsmæssige integration er helt i top, hvilket også gør at der er mange gengangere hvert år.
Årets studietur har ansøgningsfrist d. 12/10, kl. 12.00, hvor man tilmelder sig via mail på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Ved spørgsmål og kommentarer kan man ligeledes henvende sig på denne mail.
Vi håber at se mange af jer til næste års tur J
Med venlig hilsen Rejseholdet, aka Omar 1. år, Cathrine 1. år, Julia 2. år, Julie 4. år, Aleksander 4. år & Mads 4. år |